Som led i arbejdet med digitalisering af byggeansøgning og en række miljøansøgninger har KOMBIT og KL brug for input fra kommunerne. Derfor inviterer vi nu til dialogmøder fem forskellige steder i landet.
Dialogmøderne om Min Digitale Byggesag har til formål at informere kommunerne om projektet, men i lige så høj grad at give KOMBIT og KL viden om kommunernes forventninger. På møderne er der lagt op til dialog og diskussion, blandt andet om integration og optimering af løsningen, herunder forventningsafstemning omkring bl.a. implementering og support.
Hør om tidligere erfaringer
KOMBIT og KL vil fortælle om status og planerne for projektet og ønsker at høre kommunernes meninger fx om, hvordan vi kan bidrage til at forberede en optimal implementering af løsningen. Desuden vil kommuner, som allerede har arbejdet med digitale byggeansøgninger fortælle om deres erfaringer.
Målgruppen for møderne er alle kommunalt ansatte, der arbejder med regulering af fast ejendom i det daglige, herunder bygningsinspektører, funktionsledere og sagsbehandlere, som arbejder med myndighedsopgaver i forhold til byggeri og miljø. Af pladshensyn opfordrer vi dog til, at hver kommune sender max. 3 deltagere til møderne.
Tid og sted for møderne:
Rebild, den 16. april 2012, kl. 12:30 – 16:30
Adresse: ”Oven på Biblioteket”, Hobrovej 90, 9530 Støvring
Næstved, den 7. maj 2012, kl. 9 - 13
Adresse: Næstved Hovedbibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved
Esbjerg, den 15. maj 2012, kl. 12:30 – 16:30
Adresse: Sædding gl. Skole, Fyrparken 1A, 6710 Esbjerg V
Vejle, den 16. maj 2012, kl. 9 - 13
Adresse: BEST WESTERN Torvehallerne, Kirketorvet 10-18, 7100 Vejle
København, den 29. maj 2012, kl. 9 - 13
Adresse: Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S. - mødelokale: Salen.
Vi byder på et rundstykke eller en sandwich en halv time før mødet starter.
Deltagelse er gratis.
Tilmeldingsfristen er overskredet.